Har b�de Jakob og Paulus ret

[v***@gmail.com]

For at forklare hvordan både Jakob
og Paulus kan have ret, skal vi
først forstå konteksten af ??deres
forskellige synspunkter. Jakob var
en jødisk kristen, der mente, at
kristne fortsat skulle følge
jødiske love og traditioner.
Paulus, derimod, var en
hedningkristen, der mente, at
kristne ikke var bundet af jødiske
love.

Deres forskellige synspunkter kom
til udtryk i Apostlenes Gerninger
15, hvor apostlene mødtes for at
diskutere, om hedningkristne skulle
omskæres. Jakob argumenterede for,
at omskærelse var nødvendigt for
frelse, mens Paulus argumenterede
for, at det ikke var det.

I sidste ende besluttede apostlene,
at hedningkristne ikke behøvede at
omskæres, men at de skulle afstå
fra visse ting, der var forbudt i
jødisk lov, såsom at spise blod og
ofre til afguder.

Dette kompromis viser, at både
Jakob og Paulus havde ret i en vis
grad. Jakob havde ret i, at jødiske
love var vigtige for kristne, men
Paulus havde også ret i, at kristne
ikke var bundet af dem på samme
måde som jøder var.

Det er vigtigt at huske, at Bibelen
er en kompleks tekst med mange
forskellige synspunkter. Det er
ikke altid muligt at finde et
enkelt svar, der passer til alle. I
stedet skal vi forsøge at forstå de
forskellige perspektiver og finde
en måde at forene dem på, der giver
mening for os.

Så for jødekristne var Jakobs lære,
men for ikke-jødiske kristne har
loven ingen betydning for frelsen.

Jeg ved ikke hvor mange jøder, der
er kristne, der er her i dlk

[Helle Jensen]

Post by v***@gmail.com
For at forklare hvordan både Jakob
og Paulus kan have ret, skal vi
først forstå konteksten af ??deres
forskellige synspunkter. Jakob var
en jødisk kristen, der mente, at
kristne fortsat skulle følge
jødiske love og traditioner.
Paulus, derimod, var en
hedningkristen, der mente, at
kristne ikke var bundet af jødiske
love.
Deres forskellige synspunkter kom
til udtryk i Apostlenes Gerninger
15, hvor apostlene mødtes for at
diskutere, om hedningkristne skulle
omskæres. Jakob argumenterede for,
at omskærelse var nødvendigt for
frelse, mens Paulus argumenterede
for, at det ikke var det.
I sidste ende besluttede apostlene,
at hedningkristne ikke behøvede at
omskæres, men at de skulle afstå
fra visse ting, der var forbudt i
jødisk lov, såsom at spise blod og
ofre til afguder.
Dette kompromis viser, at både
Jakob og Paulus havde ret i en vis
grad. Jakob havde ret i, at jødiske
love var vigtige for kristne, men
Paulus havde også ret i, at kristne
ikke var bundet af dem på samme
måde som jøder var.
Det er vigtigt at huske, at Bibelen
er en kompleks tekst med mange
forskellige synspunkter. Det er
ikke altid muligt at finde et
enkelt svar, der passer til alle. I
stedet skal vi forsøge at forstå de
forskellige perspektiver og finde
en måde at forene dem på, der giver
mening for os.
Så for jødekristne var Jakobs lære,
men for ikke-jødiske kristne har
loven ingen betydning for frelsen.
Jeg ved ikke hvor mange jøder, der
er kristne, der er her i dlk

Har du fået grøn stær, siden du bruger så korte linjer?
https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/oejensygdomme

[Bjarne]

Post by Helle Jensen

Post by v***@gmail.com
For at forklare hvordan både Jakob
og Paulus kan have ret, skal vi
først forstå konteksten af ??deres
forskellige synspunkter. Jakob var
en jødisk kristen, der mente, at
kristne fortsat skulle følge
jødiske love og traditioner.
Paulus, derimod, var en
hedningkristen, der mente, at
kristne ikke var bundet af jødiske
love.
Deres forskellige synspunkter kom
til udtryk i Apostlenes Gerninger
15, hvor apostlene mødtes for at
diskutere, om hedningkristne skulle
omskæres. Jakob argumenterede for,
at omskærelse var nødvendigt for
frelse, mens Paulus argumenterede
for, at det ikke var det.
I sidste ende besluttede apostlene,
at hedningkristne ikke behøvede at
omskæres, men at de skulle afstå
fra visse ting, der var forbudt i
jødisk lov, såsom at spise blod og
ofre til afguder.
Dette kompromis viser, at både
Jakob og Paulus havde ret i en vis
grad. Jakob havde ret i, at jødiske
love var vigtige for kristne, men
Paulus havde også ret i, at kristne
ikke var bundet af dem på samme
måde som jøder var.
Det er vigtigt at huske, at Bibelen
er en kompleks tekst med mange
forskellige synspunkter. Det er
ikke altid muligt at finde et
enkelt svar, der passer til alle. I
stedet skal vi forsøge at forstå de
forskellige perspektiver og finde
en måde at forene dem på, der giver
mening for os.
Så for jødekristne var Jakobs lære,
men for ikke-jødiske kristne har
loven ingen betydning for frelsen.
Jeg ved ikke hvor mange jøder, der
er kristne, der er her i dlk

Har du fået grøn stær, siden du bruger så korte linjer?
https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/oejensygdomme

Heldigvis lider han ikke af den samme syns sygdom som dig.

Det kan da godt være at du kan bruge nogle vældige lange linjer.
Og det er sikkert et statussymbol i dine kredse.

Nå men din snæversynethed lider vidal da heldigvis ikke af, selv om han ikke
laver så lange linjer som dig.

Og fortæl os så lige hvorfor længden af linjerne betyder mere for dig end
det linerne fortæller?

Korte linjer kan godt fortælle om store ting og indeholde stor viden.

[@_PHD]

Post by v***@gmail.com
Paulus, derimod, var en
hedningkristen,

Paulus var jøde,
og IKKE en af jesu apostle


Paulus, kristendommens store hedningemissionær og forfatter til en
række skrifter i NT, i form af breve til de menigheder, han oprettede
i bl.a. Lilleasien, Grækenland og Rom. Paulus var jøde, hed Saulus,
var farisæer og forfulgte nidkært de første kristne.

I flere henseender stod Paulus i konflikt med den jødisk-orienterede
menighed i Jerusalem, ledet af Peter. På apostelmødet i år 48 fik
Paulus lov til at undlade det centrale symbol for jødedom: omskærelsen
for de nyomvendte. Hedninge kunne nu blive kristne uden at blive
jøder, kristendommen havde hermed etableret sig som en selvstændig
religion. Paulus' nøglebegreb er retfærdiggørelse ved troen, dvs. at
det er troen på Jesus som Kristus, der er det altafgørende, ikke de
gode (“farisæiske”) gerninger. Heri var der også et radikalt opgør med
den nidkære, skriftkloge og selvindbildske Saulus.

[v***@gmail.com]

In article
<5je80j97rgjpb170raconhltic0ri1kepk
@4ax.com>, ***@snabel.net
says...

Post by @_PHD

Post by v***@gmail.com
Paulus, derimod, var en
hedningkristen,

Paulus var jøde,
og IKKE en af jesu apostle
Paulus, kristendommens store hedningemissionær og forfatter til en
række skrifter i NT, i form af breve til de menigheder, han oprettede
i bl.a. Lilleasien, Grækenland og Rom. Paulus var jøde, hed Saulus,
var farisæer og forfulgte nidkært de første kristne.
I flere henseender stod Paulus i
konflikt med den jødisorienterede
menighed i Jerusalem, ledet af Peter. På apostelmødet i år 48 fik
Paulus lov til at undlade det centrale symbol for jødedom: omskærelsen
for de nyomvendte. Hedninge kunne nu blive kristne uden at blive
jøder, kristendommen havde hermed etableret sig som en selvstændig
religion. Paulus' nøglebegreb er retfærdiggørelse ved troen, dvs. at
det er troen på Jesus som Kristus, der er det altafgørende, ikke de
gode (?farisæiske?) gerninger.

Og?

Post by @_PHD
Heri var der også et radikalt

opgør med

Post by @_PHD
den nidkære, skriftkloge og selvindbildske Saulus.

Ja,i modsætning til Paulus. Saulus
ændrede sig radikalt efter sit møde
med Gud, til Paulus.